Skerryvore

I Telt 2 var der godt fyldt op, da den skotske gruppe Skerryvore med sine syv medlemmer og udstyr havde indtaget hele scenen.

Som mangeårig fan af gruppen Runrig er det opmuntrende at få præsenteret en anden gruppe, der går lige så helhjertet og begejstret til opgaven og har god kontakt med publikum. Man kan se lighedstrækkene, men samtidig har violinen, harmonikaen og sækkepiben fået en mere central rolle hos Skerryvore.

Hvis det yngre publikum skal fanges af Tønder Festivalen, må Skerryvore absolut være et bud på et band, der kan gøre det muligt. Der var fart over feltet, og alligevel behandledes den originale highland folk-sound nænsomt. Forbindelsen til Runrig fik vi yderligere stadfæstet, da forsangeren fra Skerryvore, Alec Dalglish var gæstesanger på Rocket to the Moon under fødselsdagskoncerten om lørdagen. De har nu været på banen i 10 år, og det er gået hurtigt fremad med succesen. Selve gruppens navn, Skerryvore, lød som volapyk første gang jeg hørte det. Men det forekom mig velvalgt, da jeg fandt ud af, at "an Sgeir mhòr" på gælisk betyder det "det store skær", og det er navnet på det ubeboede skær med fyrtårn, der ligger i nærheden af det sted, hvor den oprindelige gruppe blev dannet. Netop ordet "fyrtårn" har i mange henseender symbolsk betydning, f.eks. når nogen rager op som et fyrtårn, så beundrer man den indre styrke. Der ligger stor styrke i kulturens og musikkens univers på tværs af landegrænserne, og det er, hvad man finder her på festivalen.